Modregning i folkepensionen 2026: Sådan beholder du mere af dit tillæg

Mange kommende folkepensionister får et chok, når de opdager, at deres flittige pensionsopsparing æder deres folkepension op. Mekanismen hedder modregning — og den er hverken uretfærdig eller uundgåelig, hvis du forstår den. God planlægning i årene op til pensionen kan være titusinder af kroner værd. Hvert år.

Folkepensionens to dele — kun den ene modregnes

Grundbeløbet (7.544 kr./md. i 2026) får stort set alle — og her er dagens gode nyhed, som mange stadig ikke har opdaget: Siden 2023 bliver grundbeløbet ikke længere modregnet på grund af arbejdsindkomst. Du kan arbejde lige så meget, du vil, som folkepensionist uden at miste grundbeløbet.

Pensionstillægget (op til 8.729 kr./md. for enlige, ca. 4.467 kr./md. pr. person for par) er derimod indtægtsreguleret — og det er her, kampen står.

Sådan virker aftrapningen i 2026

Tillægget aftrappes, når dine øvrige indtægter overstiger fradragsbeløbet:

Hvad tæller med? Løbende pensionsudbetalinger (ratepension, livrente), ATP, renteindtægter, aktieudbytter og realiserede aktiegevinster — kort sagt næsten al skattepligtig indkomst ud over folkepensionen.

Hvad tæller IKKE med?

• Arbejdsindkomst op til 122.004 kr./år (2026) — et særligt bundfradrag, der belønner aktive pensionister.
• Udbetalinger fra aldersopsparing — de er skattefri og helt usynlige for modregningen.
• Træk på din opsparing — at bruge af formuen er ikke "indkomst". Kun gevinsten ved salg af værdipapirer tæller.

De fem greb, der flytter mest

1. Aldersopsparingen er kronjuvelen. Skattefri udbetaling, nul modregning. I årene op til pension er hver krone flyttet mod aldersopsparing (inden for indbetalingsgrænserne) en krone, der senere kan bruges uden at koste pensionstillæg.

2. Overvej ratepensionens længde. En ratepension SKAL udbetales over mindst 10 år — men du vælger selv hvor mange. Kortere periode = højere årlige udbetalinger = hårdere modregning i de år. Længere periode = lavere årlig indkomst, måske under grænsen. Regn på begge dele.

3. Tøm (noget af) pensionen før folkepensionsalderen. Ratepension kan startes ved pensionsudbetalingsalderen — typisk 3 år før folkepension. Udbetalinger i de år rammer ingen modregning (du får jo ikke folkepension endnu). En "front-loaded" plan kan flytte indkomst ud af modregningsårene.

4. Lev af frie midler med omtanke. Sælger du værdipapirer med lav gevinstandel (fx nyere køb), er den skattepligtige del — og dermed modregningen — minimal, selvom du bruger store beløb. Gamle papirer med kæmpe gevinster udløser derimod både skat og modregning. Rækkefølgen af, hvad du sælger, betyder noget.

5. Arbejd med god samvittighed. Op til 122.004 kr. i løn påvirker intet — og grundbeløbet er fredet uanset. Et deltidsjob er blevet langt mere attraktivt for pensionister, end det var før 2023-reglerne.

Ægtefæller: Tænk som ét hold

Modregningen for par sker af den samlede indkomst. Det åbner for koordinering: Hvis den enes ratepension kan udbetales før folkepensionsalderen, mens den andens strækkes tyndt ud, kan parret samlet holde sig under grænsen i flere år. Omvendt kan to store ratepensioner, der udbetales samtidig, koste begge deres tillæg.

Hvornår skal du søge rådgivning?

Planlægningen har størst effekt 5–10 år før pensionsalderen, hvor der stadig er tid til at flytte opsparing mellem konti. Har du store løbende pensioner, virksomhed, eller udenlandsk pension, er en uvildig gennemgang af udbetalingsplanen typisk pengene værd flere gange.

Konklusion

Modregning er ikke en skat på opsparing — det er en regel, du kan planlægge omkring. Kend de to grænser (95.800/122.004 kr.), elsk din aldersopsparing, og læg udbetalingsplanen før du rammer folkepensionsalderen. Din fremtidige pensionist-udgave takker dig.